tirsdag 16. februar 2016

Bålkos i Nilsgarden



Det er ikkje noko som å sleppe alt ein har i hendene, 
pakke ei korg med pølser, varm drikke og
gå fram i beitet og tenne eit bål.

To små og tre store
med varme klede.

Ein ulldott med pels.

Himmelen er klar og 
månen dinglar.


Forventningsfulle auge 
på spiddepinnar. 
Svarte, lunka og kalde pølser
går ned på høgkant.

Varme frå bålet og dei rundt.
Familie, vennskap og kjærleik. 

Fire små trøytte auge, bållukt
og glede.

Det er godt å leve!

















Ingen kommentarer:

Legg inn en kommentar